Jeg troede, at alle mennesker var gode. Jeg troede, at i ville hjælpe mig. At i var gode mennesker, som ville vise mig i den rigtige retning. Jeg var 18 år og alene i Paris. Kun en enkel weekend. Det viste sig dog, at i ødelagde min weekend. Og ikke bare min weekend, men mit liv mange år fremover.

I låste mig inde i jeres bil og jeres lejlighed. I vandt først min tillid, og derefter krænkede i mig på den groveste måde der findes. Både fysisk og mentalt. I ødelagde min selvtillid. I ødelagde mit sociale liv. I ødelagde min eventyrlyst. I ødelagde mig.

Nu er jeg tilbage. Nu har jeg fået bearbejdet det, som i gjorde ved mig. Igennem mange tårer, bebrejdelse og selvhad. Jeg har kæmpet helt ulideligt for at komme hertil.

Mit had er blevet til medlidenhed. At voksne mænd som jer gjorde sådan noget imod en ung pige som mig, afspejler sig ikke i min naivitet, men bunder i jeres triste valg om den måde, at føre jeres liv på. I må virkelig leve et trist liv.

Men jeg vil faktisk takke jer. I vendte mit liv fuldstændigt op og ned. I fik mig til at skrabe bunden så hårdt, at jeg aldrig troede, at jeg ville komme op igen. Men ligeså stille kæmpede jeg mig op fra mudderet. Skridt for skridt indså jeg fra ny, at jeg er mere end i stand til at opnå det, som jeg kæmper for og drømmer om.

Jeg er stærkere i dag end jeg nogensinde ville have været, hvis den weekend i Paris ikke var sket. Jeg fandt ud af, at jeg kan kæmpe selv. At, selvom i gav mig lyst til ikke at leve mere, så kunne jeg komme tilbage fra selvhadet og bebrejdelsen. For jeg havde intet gjort forkert. Det havde i.

Jeg vil bruge mit liv på, at følge mine drømme og passioner. Jeg vil bruge mit liv på at hjælpe andre, og bruge tid på dem, som jeg elsker og som elsker mig. I lærte mig, at livet er kort, og at det kan tages fra en på et splitsekund. I hjalp mig med, at lære alle sider af mig selv at kende. Jeg lærte, hvordan jeg skulle håndtere dem.

Jeg tilgiver jer. Jeg tilgiver jer for, at have ændret mit liv så markant, som i gjorde. Jeg tilgiver jer for, at få mig til at hade mig selv så meget, at jeg ikke ville leve mere. Jeg tilgiver jer for at have taget noget så vigtigt fra mig, som min værdighed, min stolthed og min identitet.

For jeg er stærkere nu.